fbpx

Alt det formelle

IT-profil

Computere ved de skriftlige prøver

Ved de skriftlige prøver og terminsprøverne kan alle elever benytte egen computer/printer. Eleven skal selvfølgelig være fortrolig med korrekt og effektiv brug af computer.

Eleverne bruger deres egen computer og har mulighed for at printe på vores netværk eller selv tage printer med.

OBS: Vi anbefaler, at du ikke medbringer en Google Chromebook.

Mens du er elev på NFE, kan du logge på Microsoft Office 365 (via @nordfe.dk), og derved få adgang til hele Microsoft Officepakken.

Trådløs dækning af hele skolen

På skolen har vi trådløst netværk. Faglokaler og elevboliger er dækket og kan ‘gå på’ både lokalnet og internet.

Internet er dog kun åbent for elever fra 8.00 – 22.20.

Eleverne får deres egne computere på internettet inden for den første uge.

Elever kan, trådløst, gå på nettet fra deres egne computere. Internetbrug er selvfølgelig ‘underlagt’ visse NFE-regler.

Blandt andet må vores internet selvfølgelig kun bruges til lovlige formål. Download af film og musik er strengt forbudt, og onlinespil må vente til du kommer hjem på mor og fars netværk. Det er vigtigt at påpege, at der er tale om én internetadgang til eleverne, det vil naturligvis sige, at elevernes opførsel på nettet (belastning) er noget, der skal tages alvorligt, hvis flere skal kunne komme på.

Egen internetadgang (usb, eller indbygget netadgang i computeren) er naturligvis også OK. Derved undgår man også at sidde i ‘kø’, fordi der er mange, der gerne vil online 🙂

 

Læs også vores persondatapolitik

 

10. klasse undervisning
NFE it-profil

Sygdom, læge og fritagelse

Du skal huske altid at have dit sygesikringsbevis med dig på skolen i tilfælde af, at du skal besøge den lokale læge eller skadestue. Husk også at anskaffe dig det blå sygesikringsbevis forud for rejser uden for landets grænser.

Hvis du er for syg til at møde op på skolen efter en weekend eller ferie, skal du kontakte lærerværelset mellem kl. 19.30 og 21.00 på tlf. 64 84 11 23 (og ikke på mail, da denne først bliver læst dagen efter). 

Hvis du bliver syg her på efterskolen, skal du møde op til morgenmaden og tale med tilsynslæreren – og hvis det er nødvendigt, bliver Særslev lægehus kontaktet, så du kan blive undersøgt. Husk, at hvis du melder dig syg om morgenen, er du syg hele dagen – og kan ikke deltage i f.eks. aftenaktiviteter. 

Vi henstiller til, at tandlægebesøg og lignende placeres i forlængede weekends- og skoleferier.

Hvis du skal fritages kortvarigt, skal du aftale det med kontaktlæreren i god til – og hvis der er tale om fritagelse på mere end én dag, skal skolens forstander kontaktes af forældrene i god tid.

Rygepolitik

Nordfyns Efterskole er en efterskole for ikke-rygere.

Det vil sige, at man som elev ikke ryger hverken på skolen, i byen eller til og fra skole.

Rygning er ikke tilladt på hele vores matrikel, altså heller ikke tilladt for gæster.

Forsikring

Som elev skal du erstatte de skader, du evt. forvolder. Det betyder, at du skal huske at melde en skade til kontoret, når den sker. Under efterskoleopholdet er alle elever omfattet af forældrenes familieforsikring. Husk at tjekke, om der er hjemrejseforsikring inkluderet i forsikringen. Man bør desuden have en børneulykkesforsikring.

Har familien ikke en familieforsikring, skal familien påtage sig en sådan hæftelse ved skade på ting, andre personer og eleven selv.