Springgymnastik på efterskole

Tør du tage springet? På Springlinjen kommer du til at flyve gennem luften i vilde spring. Fra det første spring til araberspring, flikflak og saltoer – her finder du virkelig ud af, hvad din krop kan præstere!

Vi træner i skolens store idrætshal, som er sprængfyldt med trampoliner og specialudstyr. Du kommer både til at springe baglæns og forlæns, i trampoliner og på bane – og du vil udvikle dig helt utroligt.

Kom med i springcentret

Skolens idrætshal er et helt naturligt samlingspunkt. Det er her, du og dine kammerater mødes om aftenen for at springe i trampolinerne eller snakke. For her er der fart over feltet og altid noget at gøre eller se på.

Som elev på Springlinjen lærer du en masse nye spring, som du kan imponere dine efterskolekammerater med, når I mødes om aftenen. Du får styrket din krop og kondition – og selvfølgelig forbedret dine spring på en teknisk korrekt måde.

Her er plads til elever på alle niveauer. Du kommer til at udvikle dig, uanset om du er nybegynder eller erfaren springgymnast.

Vi er et hold

Selvom springgymnastik i høj grad handler om din individuelle udvikling og evner som gymnast, bliver du også en del af et stærkt fællesskab. På Springlinjen støtter vi hinandens udvikling, fejrer hinandens sejre og hjælper hinanden på vej.

Springlinjen spiller også en særlig rolle i forårets gymnastikopvisninger – og her er det vigtigt, at alle samarbejder for at få det til at fungere.

Træn i nye omgivelser

Når hele skolen tager afsted på storbyrejse, besøger Springlinjen springcentre med fokus på idrætsgymnastik.
Der bliver også tid til at dyrke alternative former for springgymnastik– som f.eks. parkour, hoppe fra
vipper i svømmehallen eller noget helt andet.
Én ting er i hvert fald sikkert: Det bliver ikke kedeligt!

Oplev springlinjen