fbpx

Danse efterskole på Fyn

Skru op for musikken, og bevæg kroppen!
Danselinjen sikrer dig sved på panden, grineflip og masser af fede moves. 

Danselinjen på Nordfyns danse efterskole er for dig, der har lyst til at danse. Dig, der har lyst til at give den gas, imens musikken spiller – og en dag stå foran et rigtigt, levende publikum og vise alt det, du har lært.

Forskellige stilarter på efterskole med dans

Vi elsker at eksperimentere. At kombinere forskellige stilarter, afprøve nye trin og skabe noget helt unikt. I undervisningen på vores efterskole med dans arbejder vi primært med hiphop og moderne dans, men du kommer også til at hvirvle rundt i elegante piruetter, dyrke waacking og lære jazztrin. På den måde bliver du en mere alsidig danser.

Glæd dig til at lære en masse flotte og udfordrende koreografier, nørde danseteknik og opnå en større kropskontrol.

Sommetider bryder vi også med de vante rammer, f.eks. ved at se danseforestillinger i Odense eller træne i nye og anderledes miljøer. 

Stå over for et rigtigt publikum

Du kommer selvfølgelig også til at optræde, når du går på en efterskole med dans. Du skal stå over for et rigtigt, levende publikum side om side med dine holdkammerater og vise, hvad du kan. Både til små opvisninger foran resten af skolen – men også i forårets gymnastikopvisninger, hvor du og resten af danseholdet får en helt særlig rolle.

Opvisninger er med til, at du kan overskride dine grænser og danne et helt tæt venskab med dine dansekammerater, når I sammen indtager gulvet. 

Træn i nye omgivelser på danse efterskole

Størstedelen af træningen foregår i skolens spejlsal, som er fuldt udstyret med barre til målrettet tekniktræning. Her er der både plads til intens træning og fjolleri – for vi ved, at du lærer allermest, når du føler dig tryg.

Spejlsalen indbyder til at give den gas på gulvet. På vores danse efterskole kan du både øve din teknik selv, give den gas med de andre elever eller udforske nye genrer af dans.

Oplev efterskole med dans