ESPORT EFTERSKOLE PÅ FYN
Drømmer du om at tage dit CS2-game til næste niveau? På Nordfyns Efterskole træder du ind i nogle af Danmarks fedeste eSports-faciliteter, hvor vi giver dig alt, hvad du skal bruge til at udvikle dig – både som spiller og som menneske.
Counter-Strike 2 på Nordfyns Efterskole
Udvikl dine spiltekniske evner
På vores CS2-linje træner vi hårdt og koncentreret – både strategisk og teknisk. Vi arbejder målrettet med spilforståelse, taktik, samarbejde og personlig udvikling, så du får de bedste forudsætninger for at præstere.
Et stærkt fællesskab
Når du vælger CS2-linjen, bliver du en del af et engageret fællesskab med holdånd i højsædet. Vi reflekterer sammen efter hver træningssession, taler om hvad vi har lært og finder måder at blive endnu bedre – som individer og som hold.
Succes på serveren
Nordfyns Efterskole deltager naturligvis i Efterskole-Ligaen, hvor historikken og væggene i vores lokale viser, at vi har succes med vores tilgang til CS2. Vi går efter at være blandt de bedste efterskoler i CS2 – og du kan være med til at fortsætte fremgangen!
Hos os taber vi aldrig, vi lærer noget!
Turneringer, events og træning i topklasse
På NFE får du:
- Turneringer: Deltagelse i 2-3 events årligt.
- Træning: Fast skemalagt CS2-undervisning flere gange om ugen.
- Fritid: Fri adgang til vores esportslokale i fritiden og weekenderne, hvor du får din egen computer.
Efterskole og CS2 hænger sammen
For at være med på linjen forventer vi, at du har erfaring med CS2 og er klar til at kombinere din passion med efterskolelivet. Hos os passer man sin skole og alt, hvad det indebærer.
Vores efterskole med eSport stiller computere til rådighed, du skal blot have dit eget tastatur, mus, musemåtte og headset med.
Her indgår alle i et stærkt eSportsfællesskab, hvor vi tager på tur sammen.
På linjefaget deltager vi i turneringer og evt. venskabskampe.
Mental træning er på skemaet på Nordfyns Efterskole med eSport
Glem alt om virtuelle skydevåben. I eSport er din hjerne dit vigtigste våben. Derfor får du grundig indføring i taktik og spilstrategi, mental træning og logisk tænkning og teambuilding. På den måde kan du træffe de bedste valg i spillet – og være med til at føre dit hold til sejr.
Mental træning foregår primært væk fra skærmene, hvor vi bruger græsset, blyant og papir samt tavler som vores nye arenaer.
Når du dyrker eSport, dyrker du en holdsport. Her er samarbejde og kommunikation essentielt for, at dit hold når i mål. Gennem teambuilding-øvelser og tests kommer du til at forstå din rolle i spillet og på dit hold, så du ved, hvordan du bedst kan gøre brug af dine styrker. Det kan have en afgørende rolle i spillet.
NFE er eSport efterskole med fairplay
Når vi spiller sammen på efterskolen, møder andre spillere eller hold både online og offline går vi efter fairplay. Det betyder, at vi respekterer hinanden og viser ansvar. Vi snakker ordentligt, er løsningsorienterede og behandler vores udstyr ordentligt. Det er fedt at vinde, men der er sjovest når alle er tilfredse.
Som eSport efterskole bestræber vi os derfor på at lære spillerne internet-etik og god spil-moral, hvor hån og tilråb ikke har nogen plads.
Det hele menneske
På eSportslinjen har vi ikke kun fokus på spillet selv, men også på dig som helhed. Vi tror på at for at blive rigtig dygtig, skal man kunne mere end at trykke hurtigt og rigtigt på tasterne. Vi ser spilleren i deres miljø, hvor de skal have den rigtige støtte omkring sig for at motivere dem. Vi arbejder med de unges tro på sig selv, hvordan man sætter sig nogle gode mål og hvordan man kan arbejde sig op til at nå disse mål.
Som elev på Nordfyns Efterskole med eSport kommer du til at møde andre unge med samme interesse som dig. Du bliver en del af et fællesskab, hvor det er fedt at nørde spildetaljer og gå helt i dybden med det spil, du brænder for.
LAN, paintball og spændende gæsteundervisere
eSport foregår ikke kun på skærmen – det foregår også uden for den. I løbet af året tager eSportslinjen f.eks. ud for at spille paintball, dyrke holdånden og tænke strategisk. Tidligere har vi også været ude og opleve professionelle faciliteter, møde professionelle eSportsudøvere og meget mere.
Desuden er skoleåret spækket med sjove aktiviteter som LAN og et væld af turneringer og kampe mod andre efterskoler. Hvem ved – måske er det dit hold, som kommer til at hive pokalen hjem næste år?
Teambuilding som vigtig del af eSport efterskole
Som elev på Nordfyns Efterskole med eSport kommer du til at møde andre unge med samme interesse som dig.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor det er fedt at nørde spildetaljer og gå helt i dybden med det spil, du brænder for.
