fbpx

Værdigrundlag

Værdigrundlag

Indholdsfortegnelse

  • Værdigrundlag og formål
  • Hovedsigte
  • Den pædagogiske linje
  • Eleverne
  • Lærerne
  • Kostskolearbejdet
  • Undervisning og fagbeskrivelser
  • Vejledning
  • Pædagogisk virksomhed

Værdigrundlag for Nordfyns Efterskole.

1. Skolens formålsparagraf:

”Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Skolen ønsker at dygtiggøre eleverne, udvikle dem menneskeligt og bidrage positivt til deres almene udvikling i et demokratisk samfund.”

2. På Nordfyns Efterskole har vi som grundlæggende værdier:

A. En tro på Chresten Kolds ord: ”Først oplive, så oplyse.”

En tro på, at den historiske dimension danner fundamentet for en samtidsorienteret skole og det enkelte menneskes udvikling.

B. En tro på værdien i fællesskabet og dets altafgørende betydning.

C. En tro på, at ansvar, aftaler, indsats og engagement skaber gode og virksomme mennesker og aktive samfundsborgere.

D. En tro på, at optimisme og godt humør styrker udvikling og sammenhold.

E. En tro på, at respekt, forventninger og dygtiggørelse giver de bedste muligheder for et godt og udbytterigt voksenliv.

 

3. På Nordfyns Efterskole vil vi gerne opnå:

A. at eleverne forlader skolen som dygtige, ansvarlige, engagerede og glade unge mennesker.

B. at eleverne får udviklet fantasi, kreativitet, evnen til refleksion og gode arbejdsvaner.

C. at eleverne gennem dygtiggørelse og værdier fra et forpligtende fællesskab står godt rustet til de videre ungdomsuddannelser.

D. at eleverne erfarer, at egen energi og positiv livsindstilling samt imødekommenhed og respekt for andres meninger og arbejde er et godt grundlag at bygge resten af livet på.

Således vedtaget på bestyrelses- og med arbejdermøder i april 2002.

 

Hovedsigte

Ifølge skolens vedtægter af 10/5 2006 er skolens formål ”at drive en grundtvig-koldsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.”

Skolen ønsker at dygtiggøre eleverne, udvikle dem menneskeligt og bidrage positivt til deres almene udvikling i et demokratisk samfund.

Skolens tilbud om undervisning og samvær skal i sit samlede indhold og sigte være med til at sikre, at eleverne får, modtager og tilegner sig det i loven krævede: ”Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.”

Skolens hele holdning fremgår af Værdigrundlaget.

Skolens pædagogiske linje

Baggrunden for skolens pædagogiske linje er tankerne fostret af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold for mere end 150 år siden. Ikke at Nordfyns Efterskoles hele holdning og arbejde bærer præg af disse herrers ideer og visioner, men vi henter til stadighed tankegods og inspiration herfra.

Det er ikke sikkert, at Grundtvig og Kold ville genkende vores skole eller vores måde at drive skole på set i lyset af deres oprindelige grundtanker, men vi synes bestemt, at vi kan hente gods fra dem og bruge/genbruge/nytænke det ind i vores moderne tid.

Eleverne

Skolens elevgruppe består af op til 117 elever – fordelt på 9. og 10. årgang.

Skolens kurser er åbne for alle, og eleverne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig. Der føres herefter ventelister, således, at den første på listen straks får tilbudt en plads, i fald en optaget elev måtte melde forfald.

I og med at vi har fire en halv times obligatorisk gymnastik om ugen udover mange idrætstilbud som linje- og valgfag, foruden cykel- og løbeture, giver det sig selv, at man som elev på Nordfyns Efterskole er nødt til at være fysisk habil og stabil for at blive optaget.

Og i og med at vi ikke blandt lærerpersonalet har nogle ansat, der er kvalificerede til professionelt at tage sig af elever med svære boglige vanskeligheder, giver det ikke mening at søge Nordfyns Efterskole, hvis man har et stærkt behov for specialundervisning.

Lærerne

* Se skemaeksempel nederst i dokumentet *

Ugen før hvert skoleårs begyndelse har lærerrådet møder i et par dage. Her lægges og justeres den endelige linje for afviklingen af skoleåret efter de vedtagelser der allerede er vedtaget i forårets løb.

Der afholdes skoleåret igennem et ugentligt lærermøde. Det aftales og vedtages her, hvordan beslutningerne praktiseres, og hvordan den efterfølgende formidling sker til eleverne, fx gennem fælles besked, besked til kontaktgruppen/husgruppen eller til den enkelte elev. Der kan også være aftalt henvendelse til enkelte elevers forældre.

Lærerrådsmøderne tilrettelægges af lærerrådsformand og forstander og afvikles med lærerrådsformanden som mødeleder. Der tages referat af alle møder.

Forstanderen/viceforstanderen og tillidsrepræsentanten udarbejder hvert år tjenestetidsaftalen og lokalaftalerne for det aktuelle skoleår. Heri er også alt tilsyn aftalt, dog skal det bemærkes, at forstanderparret har nattilsynet fra 23:15 til 07:00.

Det tilstræbes, at hver lærer ikke i væsentligt omfang overskrider det fastsatte årstimetal. Længere fraværsperioder (fx barsel og sygdom) løses ved hjælp af vikar udefra.

Kostskolearbejdet

Alle elever er i grupper på 9-11 elever tilknyttet en enkelt lærer – kontaktlæreren. Funktionen som kontaktlærer har bl. a. til formål

  • at skabe mulighed for et forum for en samtale om, hvad der er hensigtsmæssig adfærd på Nordfyns Efterskole.
  • at fastholde eleverne på, at deres valg af fællesskabet er forpligtende.
  • at danne og udvikle eleverne til at kunne handle og begå sig hensigtsmæssigt i nye fællesskaber.
  • at formidle og fastholde kontakten mellem skole og hjem.

For den enkelte lærer indebærer arbejdet som kontaktlærer bl. a.:

  • gruppesamtaler om ovenstående i forbindelse med fastlagte kontaktmøder.
  • personlige samtaler med kontaktelever om fx forpligtelse i forhold til fællesskabet, elevens personlige udvikling m.m.
  • orientering af kontaktelever om forhold besluttet på lærermøder.
  • telefonisk og personlig kontakt til forældre i forbindelse med tilfredshed/utilfredshed fra skolens side omkring opførsel, arbejdsindsats, holdning m.m.
  • planlægning og udførelse af ét kontaktgruppearrangement for alle skolens elever sammen med sin kontaktgruppe.
  • medvirken til udfærdigelse af skolens udtalelse til den enkelte kontaktelev.

Om aftenen og i weekenderne har tilsynslærerne frie hænder med hensyn til tilrettelæggelsen af elevernes frie tid. Tilsynslærerne er hver dag forpligtet til at føre dagbog (dagsseddel) over dagens hændelser. Herunder afvigelser fra det planlagte, sygdom,fravær og årsag, eventuelle elevforseelser og/eller andre uregelmæssigheder. Glædelige begivenheder og overraskelser noteres også.

Undervisningen

Nordfyns Efterskole er en boglig skole, hvor undervisningen i alle fag sigter mod faglig dygtighed, fordybelse og indlevelse.

Målet er at udvikle eleverne alment og personligt. For at kunne yde et væsentligt personligt bidrag til undervisningsforløbet forventes det, at eleverne er aktive, velforberedte, motiverede, samt møder til tiden.

Hele elevholdet deltager i fælles morgensang, fortælletimer, samfundstimer og sangtimer, samt gymnastiktimerne. Fagene dansk, engelsk og matematik er obligatoriske for alle, og matematik og engelsk er på niveaudelte hold. Fysik/kemi/biologi/geografi er obligatorisk for 9. klasse, mens tysk er et bogligt valgfag. Fysik og tysk er boglige valgfag for 10. årgang.

Alle elever deltager i liniefagsundervisning, hvor linien er ét valg ud af syv mulige. Liniefag tildeles p.t. fire en hal til fem ugentlige klokketimer. Herudover kan eleverne vælge sig til valgfag af normalt mellem én til halvanden times varighed.

I forbindelse med den daglige lektielæsning er eleverne sammen med deres værelseskammerat eller arbejder i en gruppe i et klasseværelse. Skolen har en turnusordning med rengøring af fællesområderne, elevværelser og huse samt en uges køkkenpraktik.

Skolen har fortælling, fællessang og gymnastik for at give eleverne mulighed for at opleve glæden og styrken i et fællesskab.

Undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at den mindst står mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen og således, at eleverne kan indstille sig til folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasseprøven. I alt følges folkeskolens bekendtgørelser.

De enkelte fag og faglige gøremål beskrives nærmere i specifikke fagbeskrivelser. Se i øvrigt indholdsplanen.

Boglige fag:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk 
  • Tysk 
  • Fysik/kemi/biologi/geografi
  • Kristendom
  • Historie
  • Samfundsfag

Liniefag:

  • Kunst
  • ESport CS; go eller LOL (fra August 2016)
  • Fodbold
  • Musik
  • Springgymnastik
  • Dans

Et af disse fag kan og skal vælges af alle elever. På det almindelige ugeskema udgør linjefag 5 klokketimer (ca.6 lektioner)

Eleverne har mulighed for omvalg af linjefag til januar.

Valgfag:

Udbuddet af valgfag varierer fra år til år.

I indeværende skoleår tilbydes:

  • Pigespring
  • Basket
  • Pakour
  • Badminton
  • Judo
  • Sketchup
  • Volley
  • Yoga
  • Streaming
  • Minikunst
  • Hip-hop
  • Musik beg. samspil
  • CS:go boot camp
  • Trampolin
  • Cirkeltræning

Valgfagene har en lektionslængde på 60 – 90 minutter.

Eleverne har mulighed for omvalg af valgfag til januar.

Vedrørende boglige fag

Nordfyns Efterskole underviser i de enkelte fag efter retningslinierne beskrevet i den til enhver tid nyeste ministerielle lov, bekendtgørelse og vejledning. Desuden naturligvis faghæftet Fælles Mål

Efterskolen afholder folkeskolens prøver i alle de tilbudte boglige fag.

De til enhver tid gældende og nyeste love, bekendtgørelser og vejledninger følges.

Herunder følger en beskrivelse af samtlige fag, der dags dato undervises i på Nordfyns Efterskole:

Dansk

Formål:

Formålet med danskundervisningen er at styrke elevernes evne til at opleve, læse, forstå og udtrykke sig såvel skriftligt som mundtligt.

Fagets almene perspektiver:

Faget betragtes som et oplevelses-, dannelses- og færdighedsfag.

Vi har ikke niveaudeling i dansk, fordi vi betragter dansk som faget, hvor alle mødes. Man mødes og oplever og lærer af bredden og forskelligheden. Vi betragter dansk som det samlende fag, ”alle fags moder”, faget med indsigt og udsyn.

Slutmål:

Efter årets undervisning skal eleven have erhvervet sig evne til at vurdere og tage stilling.

Eleven skal have viden om skriftlige og mundtlige kommunikationsformer, selv kunne forstå dem og selv kunne bruge dem

Undervisningen skal have udvidet elevens begrebsverden, og givet eleven øget selvforståelse og forståelse for andre mennesker.

Indholdet:

Grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse er elevernes faglige og sociale forudsætninger.

I undervisningen indgår en række mundtlige og skriftlige aktiviteter til såvel individuel som kollektiv behandling.

I undervisningen inddrages tekster fra forskellige genrer.

Arbejdsformer og metoder:

Mundtlig

Analyse, fortolkning, vurdering.

Emne, panel- og gruppediskussioner.

Samtaler, øvelser.

Notat, referat, dokumentation.

Læsning, oplæsning.

Skriftlig

Udvalg af stof.

Disposition.

Skrivning af alle former for fiktive og ikke-fiktive tekster.

Bearbejdning og vurdering af tekster.

Øvelser i grammatik og grammatisk forståelse

I øvrigt vil vi henholde os til ministerielle love og bekendtgørelser gældende for faget dansk

Matematik

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse af matematikken og dennes betydning i deres dagligdag. Eleverne gennem argumentation kunne gøre rede for valg af metode til løsning af matematiske problemstillinger, og derefter kunne anvende den valgte metode til løsning af opgaven.

Undervisningen skal give eleverne en forståelse for matematikkens nødvendighed i et moderne samfund, samt et historisk overblik over matematikkens udvikling.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder. For at fremme dette er undervisningen niveaudelt.

Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til de centrale områder inden for matematik; tal og algebra, geometri, funktioner, statistik, økonomi, sandsynlighedsregning og beviser.

I undervisningen gennemgås matematikken således at eleven kan anvende matematikken til såvel matematiske opgaver samt løsning af problemstillinger i hverdagen.

Undervisningen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre brug af matematiske programmer til pc, ligesom afleveringsopgaver kan udfærdiges i regneprogrammer. Undervisningen vil gøre brug af individuelt arbejde samt gruppearbejde, klasseundervisning samt forelæsninger hvis dette er hensigtsmæssigt.

I øvrigt vil vi henholde os til ministerielle love og bekendtgørelser gældende for faget matematik

Engelsk

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtlig og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Vi lægger vægt på, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder, og derfor er undervisningen niveaudelt. Ligeledes lægger vi vægt på elevernes aktive deltagen i læren om sprog og kultur i engelsktalende lande. Vi vil gennem undervisningen styrke elevernes internationale forståelse samt forståelse af egen kultur.

Eleverne vil møde forskellige teksttyper så som skønlitteratur, sagprosa samt ikke-skrevet materiale. Ligesom emnerne vil brede sig ud over relevante temaer som fx unges levevilkår, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, minoriteter eller menneskerettigheder.

I undervisningen vil eleverne arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning samt skriveprocesser og dens faser.

Undervisningen kan foregå individuelt, ved gruppearbejde, ved klasseundervisning eller som forelæsning.

I øvrigt vil vi henholde os til ministerielle love og bekendtgørelser gældende for faget engelsk.

Tysk

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne, når de forlader efterskolen, kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal give eleverne lyst til at videreudvikle deres tyskkundskaber, når de begynder på en ungdomsuddannelse.

Efter 9. og 10. klasse forventes eleverne at forstå hovedindholdet af tyske tekster og film, at være i stand til at referere indholdet og i et vist omfang at udtrykke synspunkter. Der arbejdes med skriftlig tysk, således at eleverne får viden om sprogets opbygning, og slutmålet er, at eleverne kan udtrykke sig i et forståeligt og korrekt tysk.

At læse tekster, at lytte til sproget, at arbejde med gloseindlæring og grammatiske oversigter er væsentlige dele i indlæringen, suppleret med musik og skriftlige opgaver. Teksternes indhold omfatter bl.a. tysk historie og samfundsforhold samt situationer fra dagliglivet.

Der anvendes forskellige arbejdsformer. Som oftest er det hensigtsmæssigt at arbejde i små grupper, hvor eleverne overfor hinanden kan udtrykke sig på tysk. I forbindelse med emnearbejde er det ligeledes mest hensigtsmæssigt at supplere hinanden i grupper. Enkeltmandsarbejde i forbindelse med stilopgave afleveres ca. en gang om måneden.

Fysik i 9. klasse

Fysikkens og kemiens verden

Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase.

Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb.

Undervisningen omfatter især

fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter

anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter

forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge

organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer

centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken

ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser

forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur.

Undervisningen omfatter især

historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet

udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder

eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen.

Eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden.

Eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling.

Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.

Undervisningen omfatter især

samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier

energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet

produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt

forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø.

eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter

principper for transmission af information over store afstande

ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv.

Arbejdsmåder og tankegange

Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning.

Eleverne skal arbejde med at

opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter

benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber

foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data

formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter.

 

Fysik/kemi 10 klasse

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabe­lige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Centrale kundskabs – og færdighedsområder er:

Fysik.

Pendulet. (Epot og Ekin)

Energi og virkningsgrad. (joule og kWh.. arbejde )

El lære. (ohms lov… effektloven ).

Newtons love 1…2….3

Energi og miljø. (drivhuseffekt… grønenergi… energibalance ) kopi

Lys. (egenskaber… bølge… Periode… frekvens…) s.

Lyd. (egenskaber… bølge… fortætninger og fortyndinger) s. 50-80

Radioaktiv stråling (alfa, beta og gamma… helsefysik… madvare …)

Kemi.

Det periodiske system. (opbygning… Atomet og molekylet.)

Organisk kemi. (kul brinter, kulstof 14, gas, alkohol )

Titrering (syrer og baser).

Gasarter. (atm. Luft.)

Mad kemi. (protein … fedt … energifordeling … ). Under organisk kemi NB

Arbejdsmetoder i forbindelse med fysik-kemi vil være :

– at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultaterne

– at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge

– at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre

– at opnå fortrolighed med laboratorie udstyr

Organisering

Fysik-kemi-undervisningen foregår som emne projekter.

Laboratorieøvelser har en central placering hvor det er muligt.

Biologi, FSA

Formål: At tilegne sig kundskaber vedr. menneskets biologi, samt samspillet mellem mennesket og naturen endvidere at give eleverne mulighed for at tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.

Indhold: Søger biologisk viden og forståelse gennem undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning.

 

Timetal pr. uge: 1 lektion

Geografi FSA

Formål: Elever skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, såvel vedr. nationale som internationale, indenfor naturgeografi, kulturgeografi, geologi, metrologi, således at de er i stand til at give eksempler og beskrive mønstre, kredsløb og sammenhæng.

Indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler, såvel fra den anvendte lærebog, som fra diverse medier.

 

Timetal pr. uge: 1 lektion

Historie

For faget historie på 9. klassetrin bliver målet, at eleverne tilegner og udbygger deres viden til vigtige begivenheder i danmarkshistorien. Politiske begivenheder såvel som samfundsmæssige begivenheder vil blive gennemgået.

Lang størstedelen af eleverne har på tidligere klassetrin beskæftiget sig med 2. verdenskrig, så denne vil ikke blive berørt i den fulde dybde. Dog vil der blive draget sammenligninger fra denne krig til de specifikke perioder, der bliver uddybet i undervisningen. Herved bliver det tidligere tilegnede stof om 2. verdenskrig opfrisket og perspektiveret.

Danmark vil blive fulgt gennem landets forskellige kriser. Det være sig: hungersnød, arbejdsløshed, krig eller sygdomsepidemier. Derudover vil den politiske udvikling blive gennemgået.

Eleverne skal medvirke aktivt i undervisningen. Efter at eleverne har læst materiale om det pågældende emne vil stoffet blive gennemgået på klassen, i et samspil mellem lærer og elev.

Samfundskundskab

I samfundsfag beskæftiger eleverne sig med relationer mellem mennesker. Det kan være det enkelte menneskes relationer til andre mennesker, men det kan også være relationerne til grupper og fællesskaber. Fagets centrale indhold er menneskets eller gruppens relationer til stat, samfund, kultur og natur, og hvordan disse relationer har udviklet sig.

Menneske og stat

Staten er en betegnelse, som anvendes i en lang række sammenhænge i daglig tale. Det er vigtigt, at eleverne får viden og bevidsthed om, at staten mere præcist dækker over de fora, hvor der tages autoritative beslutninger om fællesanliggender, dvs. i Folketinget og regeringen og i lokale politiske råd. Beslutninger i disse fora har betydning og sætter rammer for den enkelte borger i det danske samfund – og dermed også for den enkelte elev. Også medlemskabet af EU og andre internationale organisationer skal inddrages i disse sammenhænge.

Undervisningen omfatter især

demokrati og demokratiske processer, som de udspiller sig i det politiske system i form af valg til lokale politiske råd, Folketinget og Europa Parlamentet

den politiske beslutningsproces, som den forløber fra initiativfasen over lovgivningsfasen til gennemførelsesfasen

de politiske partier og deres rolle i den politiske beslutningsproces

velfærdsstaten og dens ideologiske og økonomiske grundlag

relationer i det internationale samfund i form af samarbejde og konflikter mellem stater indbyrdes og mellem stater og internationale organisationer.

Menneske og samfund

Samfund er betegnelsen for de områder i dagliglivet, hvor det sociale liv koordineres direkte. Det betyder, at deltagerne selv – og ikke en udenforstående instans som fx staten eller byrådet – kontrollerer og bestemmer rammerne for forskellige situationer. Det kan være de beslutninger, som det enkelte menneske tager, eller det kan være de beslutninger, som man i fællesskabet med andre diskuterer sig frem til.

Samfundet betegner derfor de mange enkeltsituationer, man som menneske deltager i, og som er en af forudsætningerne for samfundsudviklingen. Samfundet kan sammenfattende karakteriseres ved gensidighed, netværk, selvregulering og selvbærende processer.

Undervisningen omfatter især

sociale relationer, herunder identitet, roller, interaktion, grupper, levevilkår og livsformer

normer og værdier

dansk økonomi, herunder udviklingen i erhvervs- og produktionsstruktur

de politiske partier som aktører i den lokale hverdag

velfærdssamfundet og dets betydning

demokrati og demokratiske processer i dagligdagen i det nære samfund

medier og informationsteknologi som en del af unges hverdag

hverdagen som ung i Danmark set i et europæisk og et globalt perspektiv.

Menneske og kultur

Eleverne skal have et grundigt kendskab til problemstillinger inden for forskellige kulturer med henblik på dels at forstå det danske samfunds udvikling som flerkulturelt samfund og dels at kunne agere som handlende demokratiske borgere.

Kulturbegrebet anvendes bredt. Det dækker både de forskellige kulturer, som de kommer til udtryk inden for fx generationer, religioner, sociale tilhørsforhold og nationaliteter. Det dækker også udtryksformer, som mennesker skaber, og som sikrer en kommunikation i samfundet, fx billeder, sport, drama og tekst.

Undervisningen omfatter især

kultur, kulturmøder og kulturkonfrontationer

forskellige etniske grupper, herunder normer og værdier

racisme og menneskerettigheder

forskellige livsformer og deres udbredelse i det danske samfund

nationalitet, nationalfølelse og nationalisme

dansk hverdag som et del af globaliseringen.

Menneske og natur

Forbindelsen mellem naturen og hverdagen med produktion og forbrug bliver mere og mere kompleks. Undervisningen i samfundsfag inddrager eksempler på forskellige kredsløb i naturen og de økonomiske sammenhænge. Det kan være produktionsvirksomheders anvendelse af rå- og hjælpestoffer, eller det kan være sammenhængen mellem landbrugets gødskning og skadedyrsbekæmpelse samt grundvandsinteresser.

Undervisningen skal bibringe eleverne forståelse for, at de – alene eller sammen med andre – har forskellige handlemuligheder i forhold til dels forbrug dels udnyttelsen af ressourcer og forbrug af energi.

Undervisningen omfatter især

naturgrundlaget i form af udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi

nationale og internationale interesser i forbindelse med udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi

sammenhænge mellem naturudnyttelse og økonomisk vækst

forurening og de konsekvenser, det har for mennesker, samfund og natur

offentlige institutioners, private personers og erhvervslivets initiativer med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af naturudnyttelse, som fører til forurening.

I 1. forløb skal eleverne arbejde med at

analysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer og deres historiske forudsætninger

formulere faglige spørgsmål og udbygge dem til problemformuleringer

anvende samfundsfaglige begreber

inddrage illustrative og kreative virkemidler som fx drama og elektroniske medier som led i fremlæggelser af projekter

lytte til andres fremlæggelser og stille opklarende og kritiske spørgsmål

etablere kontakt til offentlige personer og stille faglige spørgsmål med henblik på at forfølge en problemstilling

anvende samfundsfaglige undersøgelsesmetoder, fx forskellige interviewformer, spørgeskemaer og analysemetoder

anvende statistiske fremstillinger som tabeller, grafer og diagrammer

iagttage, diskutere og vurdere andres tolkninger af samfundsmæssige begivenheder, fx i tv’s nyhedsudsendelser, på film, i aviser og under offentlige møder

søge, tolke og forholde sig kritisk til forskellige kundskabskilder

 

Kristendom

Ved hjælp af bl.a. litteratur, film og eksempler fra dagligdagen belyses, debatteres og vurderes forskellige menneske- og livssyn.

Bibelske fortællinger vil danne grundlaget for arbejdet med temaer som f.eks.:

Mig, dig, os og de andre

Kulturelle værdier

fortolkninger af motiver

Afkodning af symboler

Kunst i kristendommen

Salmer og sange

Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer samt undersøgelser i lokalområdet, vil rollen, strukturen, funktionen og ritualerne i den kristne kirke i Danmark blive behandlet.

Såvel historiske som politisk/religiøse hændelser fra aktuelle brændpunkter vil komme i fokus og blive udgangspunkt for debat, diskussion og sammenligning.

 

10P

Læs mere om 10P her.

TILVALGSFAG

Fysik/kemi

Tysk

Cambridge engelsk eller Cambridge tysk

Man vælger disse boglige tilvalgsfag for hele året og går ligeledes til prøve i disse fag.

VALGFAG

Derudover er der en bred vifte af valgfag, der ligeledes gælder for et halvt år ad gangen (se under valgfag).