Studievejledning

Studievejledning

Studievejledere

Dedikerede lærere, der skaber fællesskab og læring

På efterskolen kan du altid gå til dine studievejledere, hvis du har spørgsmål om valg af fag, fremtidige muligheder eller hvad du skal efter efterskolen. De hjælper dig med at afklare dine interesser, giver gode råd og støtter dig i at tage de rigtige valg for dig.

Du kan booke møder, tage en uformel snak eller få vejledning undervejs i skoleåret – det er helt op til dig.

Dorthe Aagaard
da@nordfe.dk

Christian Nellerod
cn@nordfe.dk

 

Vejledning til Optagelse.dk

Årsplan for vejledning 2025-2026

Har du spørgsmål?

Et efterskoleophold er en stor beslutning, og det er helt normalt at have spørgsmål. Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest får – og giver dig svarene.

På Nordfyns Efterskole bor du i husfællesskaber sammen med både 9. og 10. klasses elever. I deler hyggelige dobbelt- eller 4-mandsværelser og har fællesrum, hvor I kan slappe af, lave lektier eller hygge jer. I løbet af året flytter du hus en enkelt gang, så du lærer endnu flere at kende.

Du kan gå på Nordfyns i både 9. og 10. klasse. Hos os har vi Verdens Bedste 9. klasse, hvor du får alt det, du kender fra en almindelig 9. klasse, men hvor vi også har valgt at ryste posen og give dig mere variation, samme skemastruktur som 10. klasse og forhåbentlig større lyst til at lære.

Du kan også vælge at gå i en almindelig 10. klasse, hvor du har de typiske skolefag og virkelig forbereder dig fagligt på fremtiden. Eller du kan vælge 10P. Vores eksamensfri 10. årgang, hvor vi arbejder med projekter, tværfaglighed og at udbygge vores kunnen mere end blot fagligt.

Alle elever har i løbet af efteråret har en individuel samtale eller er en del af mindre gruppesamtaler med deres vejleder. Samtalens art afhænger af hvor afklaret den enkelte elev er mht. ungdomsuddannelse og videre karrierevej.

På Nordfyns Efterskole kommer du på flere spændende rejser og ture i løbet af skoleåret. Et af årets højdepunkter er den store skitur, hvor hele skolen tager af sted sammen og nyder fællesskabet på tværs af årgange. Derudover venter oplevelsesture rundt i Danmark og linjefagsture, hvor du sammen med dit linjefag får nye minder for livet. 

En almindelig dag på Nordfyns Efterskole starter med morgensamling og herefter undervisning i fag og linjer. Midt på dagen er der frokost og pauser, og eftermiddagen bruges på valgfag, lektier eller aktiviteter. Om aftenen er der tid til hygge, sport, spil og fællesskab i husene. Ingen dage er ens – men fællesskabet er altid i centrum.

Du tilmelder dig via skolens hjemmeside. Her vælger du hvilke årgang, klassetrin og linjefag, du ønsker. Vi ser gerne, at du har været til en fysisk besøgsdag og haft en snak med en af vores lærere, inden du bliver meldt ind på skolen.

Der sker altid noget på Nordfyns Efterskole! Du kan spille musik, bruge hallen, tegne i kunstlokalet, spille fodbold, deltage i kreative projekter eller bare hygge i fællesrummene. Skolen arrangerer også turneringer, temaaftener og events, hvor alle kan være med – både de stille og de vilde.

På Nordfyns Efterskole spiser vi vores måltider sammen i skolens spisesal. Maden er varieret og nærende, og der tages hensyn til allergier og særlige diæter. Vi prioriterer at skabe en hyggelig og social stemning omkring måltiderne, så det bliver en naturlig del af hverdagen og fællesskabet. 

Klar til dit bedste år nogensinde?
Næste besøgsdag er
1. september 2026
CVR 35047719
All rights reserved © Nordfyns Efterskole 2026
Cookiepolitik / Privatlivspolitik
Husk Efterskolernes Dag

Søndag den 27. september 2026

Kom forbi og oplev skolen, mød os
og mærk stemningen.