NFEdøgn

NFEdøgn

Hvad er NFEdøgn?

NFEdøgn er ikke en traditionel efterskolecamp.

Det handler ikke om at komme og prøve én bestemt aktivitet eller ét bestemt fag. Det handler om at mærke, hvordan det er at gå på efterskole – og om det er noget for dig.

På NFEdøgn får du mulighed for at prøve mange af de ting, som eleverne på Nordfyns Efterskole oplever i deres hverdag.

Du kan blandt andet glæde dig til:

  • Fælles gymnastik
  • Sang og fællesskab
  • Leg og aktiviteter
  • Aktiviteter både ude og inde
  • Tid sammen med andre unge
  • Overnatning på skolen

Du skal altså bo, spise, være aktiv, hygge dig og sove på NFE. Overnatningen foregår i klasselokaler sammen med de andre deltagere. Det er en del af oplevelsen.

Fra lørdag den 30. januar 2027 kl. 12.00 til søndag den 31. januar 2027 kl. 15.00.

Oplev efterskolelivet med et døgn på Nordfyns Efterskole

Hvordan er det egentlig at gå på efterskole?

At skulle bo sammen med en roomie, selv være ansvarlig for at komme til tiden, have mulighed for at dyrke sin interesse endnu mere, være en del af et større fællesskab?

Det kan være svært at finde ud af, når man kun besøger en efterskole på en rundvisning eller til Efterskolernes Dag.

Derfor inviterer Nordfyns Efterskole til NFEdøgn!

Et helt døgn, hvor du kan prøve livet på efterskolen på egen krop.

Du skal opleve fællesskabet, prøve linjefag, være aktiv, lege, hygge og overnatte på skolen. Kort sagt: Du får et døgn med alt det, der gør efterskolelivet på NFE til noget særligt.

NFEdøgn starter lørdag den 30. januar 2027 kl. 12.00 og fortsætter helt til søndag den 31. januar kl. 15.00.

Det er for dig i 4.-8. klasse, der er nysgerrig på, om efterskole kunne være noget for dig.

Praktisk info om NFEdøgn

  • Dato: 30.-31. januar 2027
  • Sted: Nordfyns Efterskole
  • Aldersgruppe: For 10-14-årige (4.-8. klasse)
  • Deadline for tilmelding: 13. december 2026
  • Pris: Kr. 450,-
  • Betaling: MobilePay efter tilmelding

Vi sender program for eventet til alle deltagere inden opstart. 

Elever på kunst linje på efterskole arbejder sammen ved højt bord

Er NFEdøgn noget for dig?

NFEdøgn er for dig, der:

  • går i 4.-8. klasse
  • er mellem 10 og 14 år
  • er nysgerrig på, hvordan det er at gå på efterskole
  • overvejer, om Nordfyns Efterskole kunne være noget for dig
  • gerne vil møde andre, der også overvejer efterskole
  • har lyst til et døgn fyldt med aktiviteter, fællesskab og nye oplevelser

Du behøver ikke vide endnu, om du vil på efterskole. Det er faktisk hele pointen.

Tilmelding til NFEdøgn

Udfyld formularen herunder for at tilmelde dig NFEdøgn.
Deadline for tilmelding: 13 december 2026

Det koster 450 kr. at deltage. Betaling sker via MobilePay efter tilmelding.


Sagt om skolen

"Nordfyns Efterskole er et sted, hvor alle unge bliver rummet og fanget. Der er tid og plads til at være både anderledes og at have det svært. De ansatte på skolen er alle glade for at være sammen med de unge mennesker og møder dem med åbne arme, humor og stort overskud. Der er selvfølgelig plads til alvor og altid en skulder at græde ved, når livet bliver svært. "

/Kamille, mor til elev i 24/25

“Det bedste ved at gå på Nordfyns er gymnastiktimerne, hvor vi virkelig hygger os. Ellers er min bedste oplevelse ved mit efterskoleår indtil videre hverdagen. Hverdagen er hyggelig, og vi hygger os både om aftenen og om dagen.

Jeg godt kan anbefale Nordfyns, den er mega hyggelig."

/Sofie, elev 24/25

“En mega god skole, hvor der virkelig bliver taget fat om tingene, hvis der er uro eller problemer mellem de unge mennesker. Vi har haft meget glæde af vores kontaktperson, som virkelig har været på. Godt samarbejde imellem skolen og forældrene.”

/Gitte, mor til elev 24/25

"Mit år på Nordfyns er noget af det bedste, jeg har oplevet i mit liv. Det sociale, lærerne, oplevelserne, og selvfølgelig de venner jeg har fået derfra. 

Udover gode venner, så har efterskolen lært mig enormt meget om mig selv, mine grænser og hvordan jeg kan udfordre mig selv. Det har også haft en stor indvirkning på det skolemæssige for mig. At jeg har været mere med i timerne og turde at stille mig frem og sige, hvad jeg synes."

/Katrine, elev 20/21

"I løbet af mit efterskoleår har jeg lært en masse om mig selv, hvad jeg godt kan lide og hvad jeg gerne vil. Jeg har lært at lave gymnastisk, og vigtigst har jeg lært/prøvet, hvordan man håndterer ekstremt svære og hårde tider og situationer."

/Aske, elev 23/24

Har du spørgsmål?

Ofte stillede spørgsmål om NFEdøgn

NFEdøgn er et arrangement på Nordfyns Efterskole, hvor unge mellem 10 og 14 år kan prøve, hvordan det er at gå på efterskole. Deltagerne er på skolen fra lørdag til søndag og oplever blandt andet linjefag, gymnastik, sang, leg, aktiviteter og fællesskab.

En efterskolecamp er en kort introduktion til livet på en efterskole, hvor børn og unge kan prøve forskellige aktiviteter, møde andre unge og få en fornemmelse af, hvordan det er at gå på efterskole. På Nordfyns Efterskole har vi skabt NFEdøgn, hvor du får mulighed for at opleve efterskolelivet helt tæt på i et døgn.

Ja. Et campophold eller et arrangement som NFEdøgn er en god mulighed for dig, der overvejer efterskole, men gerne vil prøve det af først. På NFEdøgn får du lov til at være en del af hverdagen på Nordfyns Efterskole, prøve linjefag, være med til aktiviteter, opleve fællesskabet og overnatte på skolen.

Ja, nogle efterskoler tilbyder camps og andre korte ophold for børn og unge, som endnu ikke går på efterskole. NFEdøgn er for dig mellem 10 og 14 år, svarende til 4.-8. klasse, og giver dig mulighed for at opleve, hvad efterskolelivet har at byde på.

På en efterskolecamp kan du typisk prøve forskellige aktiviteter, møde andre unge og opleve skolens fællesskab. På NFEdøgn kan du blandt andet glæde dig til fælles gymnastik, linjefag, sang, leg og aktiviteter både inde og ude. Og så skal du selvfølgelig overnatte på skolen.

NFEdøgn minder på mange måder om en efterskolecamp, men fokus er ikke på én bestemt aktivitet. Du skal opleve selve efterskolelivet. Fra lørdag til søndag bliver du en del af livet på Nordfyns Efterskole og får mulighed for at mærke fællesskabet, prøve linjefag og opleve, hvordan det er at have efterskolen som base.

Klar til det fedeste døgn?
Næste besøgsdag er
28. oktober 2026
CVR 35047719
All rights reserved © Nordfyns Efterskole 2026
Cookiepolitik / Privatlivspolitik