På Springlinjen kommer du til at flyve gennem luften i vilde spring. Fra det første spring til araberspring, flikflak og saltoer – her finder du virkelig ud af, hvad din krop kan præstere!
Vi træner i skolens store idrætshal, som er sprængfyldt med trampoliner og specialudstyr. Du kommer både til at springe baglæns og forlæns, i trampoliner og på bane – og du vil udvikle dig helt utroligt.
Hvad er egentlig så fedt ved spring? Hvordan er det at være på springlinjen på Nordfyns Efterskole? Her kan du høre vores elever fortælle om deres oplevelser, og hvordan det er er være både elev, men også dyrke spring på vores efterskole.
Skolens idrætshal er et helt naturligt samlingspunkt. Det er her, du og dine kammerater mødes om aftenen for at springe i trampolinerne eller snakke. For her er der fart over feltet og altid noget at gøre eller se på.
Som elev på Springlinjen lærer du en masse nye spring, som du kan imponere dine efterskolekammerater med, når I mødes om aftenen. Du får styrket din krop og kondition – og selvfølgelig forbedret dine spring på en teknisk korrekt måde.
Her er plads til elever på alle niveauer. Du kommer til at udvikle dig, uanset om du er nybegynder eller erfaren springgymnast.
Selvom springgymnastik i høj grad handler om din individuelle udvikling og evner som gymnast, bliver du også en del af et stærkt fællesskab. På Springlinjen støtter vi hinandens udvikling, fejrer hinandens sejre og hjælper hinanden på vej.
Springlinjen spiller også en særlig rolle i forårets gymnastikopvisninger – og her er det vigtigt, at alle samarbejder for at få det til at fungere.
I løbet af året besøger Springlinjen forskellige springcentre.
Der bliver også tid til at dyrke alternative former for springgymnastik– som f.eks. parkour, hoppe fra
vipper i svømmehallen eller noget helt andet.
Én ting er i hvert fald sikkert: Det bliver ikke kedeligt!
Dedikerede lærere, der skaber fællesskab og læring
Bag hver dag på Nordfyns Efterskole står et engageret og dedikeret team af lærere og personale, der brænder for at skabe et trygt, inspirerende og udviklende miljø for vores elever. Vores lærere kombinerer faglig ekspertise med et personligt engagement, så hver elev bliver set, udfordret og støttet i deres faglige og personlige udvikling. Mød dem her – de mennesker, der gør NFE til et sted, hvor både læring og fællesskab blomstrer.
På Nordfyns Efterskole bor du i husfællesskaber sammen med både 9. og 10. klasses elever. I deler hyggelige dobbelt- eller 4-mandsværelser og har fællesrum, hvor I kan slappe af, lave lektier eller hygge jer. I løbet af året flytter du hus en enkelt gang, så du lærer endnu flere at kende.
Du kan gå på Nordfyns i både 9. og 10. klasse. Hos os har vi Verdens Bedste 9. klasse, hvor du får alt det, du kender fra en almindelig 9. klasse, men hvor vi også har valgt at ryste posen og give dig mere variation, samme skemastruktur som 10. klasse og forhåbentlig større lyst til at lære.
Du kan også vælge at gå i en almindelig 10. klasse, hvor du har de typiske skolefag og virkelig forbereder dig fagligt på fremtiden. Eller du kan vælge 10P. Vores eksamensfri 10. årgang, hvor vi arbejder med projekter, tværfaglighed og at udbygge vores kunnen mere end blot fagligt.
Alle elever har i løbet af efteråret har en individuel samtale eller er en del af mindre gruppesamtaler med deres vejleder. Samtalens art afhænger af hvor afklaret den enkelte elev er mht. ungdomsuddannelse og videre karrierevej.
På Nordfyns Efterskole kommer du på flere spændende rejser og ture i løbet af skoleåret. Et af årets højdepunkter er den store skitur, hvor hele skolen tager af sted sammen og nyder fællesskabet på tværs af årgange. Derudover venter oplevelsesture rundt i Danmark og linjefagsture, hvor du sammen med dit linjefag får nye minder for livet.
En almindelig dag på Nordfyns Efterskole starter med morgensamling og herefter undervisning i fag og linjer. Midt på dagen er der frokost og pauser, og eftermiddagen bruges på valgfag, lektier eller aktiviteter. Om aftenen er der tid til hygge, sport, spil og fællesskab i husene. Ingen dage er ens – men fællesskabet er altid i centrum.
Du tilmelder dig via skolens hjemmeside. Her vælger du hvilke årgang, klassetrin og linjefag, du ønsker. Vi ser gerne, at du har været til en fysisk besøgsdag og haft en snak med en af vores lærere, inden du bliver meldt ind på skolen.
Der sker altid noget på Nordfyns Efterskole! Du kan spille musik, bruge hallen, tegne i kunstlokalet, spille fodbold, deltage i kreative projekter eller bare hygge i fællesrummene. Skolen arrangerer også turneringer, temaaftener og events, hvor alle kan være med – både de stille og de vilde.
På Nordfyns Efterskole spiser vi vores måltider sammen i skolens spisesal. Maden er varieret og nærende, og der tages hensyn til allergier og særlige diæter. Vi prioriterer at skabe en hyggelig og social stemning omkring måltiderne, så det bliver en naturlig del af hverdagen og fællesskabet.
På Nordfyns Efterskole bor du i husfællesskaber sammen med både 9. og 10. klasses elever. I deler hyggelige dobbelt- eller 4-mandsværelser og har fællesrum, hvor I kan slappe af, lave lektier eller hygge jer. I løbet af året flytter du hus en enkelt gang, så du lærer endnu flere at kende.
Du kan gå på Nordfyns i både 9. og 10. klasse. Hos os har vi Verdens Bedste 9. klasse, hvor du får alt det, du kender fra en almindelig 9. klasse, men hvor vi også har valgt at ryste posen og give dig mere variation, samme skemastruktur som 10. klasse og forhåbentlig større lyst til at lære.
Du kan også vælge at gå i en almindelig 10. klasse, hvor du har de typiske skolefag og virkelig forbereder dig fagligt på fremtiden. Eller du kan vælge 10P. Vores eksamensfri 10. årgang, hvor vi arbejder med projekter, tværfaglighed og at udbygge vores kunnen mere end blot fagligt.
Er du nysgerrig på mere? Udforsk de andre linjefag og find det, der passer til dig.