Kunstlokalet summer altid af liv og kreative idéer

Vil du gerne gøre dine idéer til virkelighed? På vores kreative efterskole med Kunstlinje kan du slippe kreativiteten løs og eksperimentere med forskellige kunstformer og udtryk.

Kunstlokalet summer altid af liv. Her kaster vi os over alt fra tegning til graffiti, skulpturer, keramik og tegneserier og udstiller løbende vores værker. Du kommer også til at få en fornemmelse af kunstens plads i verdenshistorien, når vi besøger museer og stiller skarpt på de store kunstnere. Her bliver du en del af en kreativ efterskole med plads til udfoldelse.

Fællesskabet går uden for kunst. Det er også aftener og fritiden, vi bruger sammen.

Hør de kreative elever fortælle om kunstlinjen på NFE

Hvorfor er kunst bare det fedeste? Hvordan arbejder vi med kunst på Nordfyns Efterskole? Her kan du høre vores elever fortælle om deres oplevelser, og hvordan det er at arbejde med kunst og kreativ udfoldelse på vores efterskole.

Se hele filmen

Kast dig ud i nyt på en kreativ efterskole

Kunst handler om at eksperimentere. Om at kaste sig ud i noget nyt, lege med teknikker og kombinere genrer. Derfor kommer du også til at afprøve en masse forskellige kunstgenrer og -teknikker, så du kan finde frem til dit unikke udtryk.

I løbet af skoleåret arbejder vi f.eks. med klassiske kunstformer som tegning, maling og skulpturer, men også keramik, street art og tegneserier. Noget er planlagt på forhånd, men meget har du også selv indflydelse på.

Uanset om vi arbejder med decoupage eller sidder ved drejeskiven, vil du udvikle din kunstneriske sans. Målet er, at du fremstiller produkter, du er stolt af og har lyst til at vise frem – noget, du også kommer til, når vi løbende udstiller vores værker på vores kunst efterskole, og når vi afholder fernisering.

Elever på kunst linje på efterskole arbejder sammen ved højt bord

Oplev ny kunst på kunst efterskole

En stor del af den kunstneriske proces er at finde inspiration – gennem andre kunstnere og ude i verden. Derfor tager vi på museumsbesøg og møder kunsten, ligesom vi også flytter undervisningen ud af klasselokalet på vores kunst efterskole og dekorerer skrotbiler og meget andet ude i den virkelige verden.
 
Når vi tager på rejser rundt i Danmark, er det med vandreskoene på. Her ser vi på street art, spændende arkitektur og går på opdagelse i byernes skjulte sidegader. Vi besøger naturligvis også de store museer og smukke gallerier.
 
Gennem undervisningen lærer du at sætte pris på de store kunstnere og får indsigt i kunstens indflydelse på verden omkring dig.

Opdag glæden for kunst på en kreativ efterskole

Uanset om du er en spirende kunstner eller helt nybegynder, vil du opdage, at kunst kan noget helt unikt.
Der er en særlig stemning, når du sidder i kunstlokalet omgivet af dine holdkammerater og fordyber dig i dit eget projekt.

Hvis du har store ambitioner, er der også mulighed for, at du kan deltage i DM i tegning eller komme i
praktik på ARKEN Museum for Moderne Kunst i forbindelse med linjefaget.

Mød teamet på NFE

Dedikerede lærere, der skaber fællesskab og læring

Bag hver dag på Nordfyns Efterskole står et engageret og dedikeret team af lærere og personale, der brænder for at skabe et trygt, inspirerende og udviklende miljø for vores elever. Vores lærere kombinerer faglig ekspertise med et personligt engagement, så hver elev bliver set, udfordret og støttet i deres faglige og personlige udvikling. Mød dem her – de mennesker, der gør NFE til et sted, hvor både læring og fællesskab blomstrer.

Har du spørgsmål?

Et efterskoleophold er en stor beslutning, og det er helt normalt at have spørgsmål. Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest får – og giver dig svarene.

På Nordfyns Efterskole bor du i husfællesskaber sammen med både 9. og 10. klasses elever. I deler hyggelige dobbelt- eller 4-mandsværelser og har fællesrum, hvor I kan slappe af, lave lektier eller hygge jer. I løbet af året flytter du hus en enkelt gang, så du lærer endnu flere at kende.

Du kan gå på Nordfyns i både 9. og 10. klasse. Hos os har vi Verdens Bedste 9. klasse, hvor du får alt det, du kender fra en almindelig 9. klasse, men hvor vi også har valgt at ryste posen og give dig mere variation, samme skemastruktur som 10. klasse og forhåbentlig større lyst til at lære.

Du kan også vælge at gå i en almindelig 10. klasse, hvor du har de typiske skolefag og virkelig forbereder dig fagligt på fremtiden. Eller du kan vælge 10P. Vores eksamensfri 10. årgang, hvor vi arbejder med projekter, tværfaglighed og at udbygge vores kunnen mere end blot fagligt.

På Nordfyns Efterskole bor du i husfællesskaber sammen med både 9. og 10. klasses elever. I deler hyggelige dobbelt- eller 4-mandsværelser og har fællesrum, hvor I kan slappe af, lave lektier eller hygge jer. I løbet af året flytter du hus en enkelt gang, så du lærer endnu flere at kende.

Du kan gå på Nordfyns i både 9. og 10. klasse. Hos os har vi Verdens Bedste 9. klasse, hvor du får alt det, du kender fra en almindelig 9. klasse, men hvor vi også har valgt at ryste posen og give dig mere variation, samme skemastruktur som 10. klasse og forhåbentlig større lyst til at lære.

Du kan også vælge at gå i en almindelig 10. klasse, hvor du har de typiske skolefag og virkelig forbereder dig fagligt på fremtiden. Eller du kan vælge 10P. Vores eksamensfri 10. årgang, hvor vi arbejder med projekter, tværfaglighed og at udbygge vores kunnen mere end blot fagligt.

Alle elever har i løbet af efteråret har en individuel samtale eller er en del af mindre gruppesamtaler med deres vejleder. Samtalens art afhænger af hvor afklaret den enkelte elev er mht. ungdomsuddannelse og videre karrierevej.

På Nordfyns Efterskole kommer du på flere spændende rejser og ture i løbet af skoleåret. Et af årets højdepunkter er den store skitur, hvor hele skolen tager af sted sammen og nyder fællesskabet på tværs af årgange. Derudover venter oplevelsesture rundt i Danmark og linjefagsture, hvor du sammen med dit linjefag får nye minder for livet. 

En almindelig dag på Nordfyns Efterskole starter med morgensamling og herefter undervisning i fag og linjer. Midt på dagen er der frokost og pauser, og eftermiddagen bruges på valgfag, lektier eller aktiviteter. Om aftenen er der tid til hygge, sport, spil og fællesskab i husene. Ingen dage er ens – men fællesskabet er altid i centrum.

Du tilmelder dig via skolens hjemmeside. Her vælger du hvilke årgang, klassetrin og linjefag, du ønsker. Vi ser gerne, at du har været til en fysisk besøgsdag og haft en snak med en af vores lærere, inden du bliver meldt ind på skolen.

Der sker altid noget på Nordfyns Efterskole! Du kan spille musik, bruge hallen, tegne i kunstlokalet, spille fodbold, deltage i kreative projekter eller bare hygge i fællesrummene. Skolen arrangerer også turneringer, temaaftener og events, hvor alle kan være med – både de stille og de vilde.

På Nordfyns Efterskole spiser vi vores måltider sammen i skolens spisesal. Maden er varieret og nærende, og der tages hensyn til allergier og særlige diæter. Vi prioriterer at skabe en hyggelig og social stemning omkring måltiderne, så det bliver en naturlig del af hverdagen og fællesskabet. 

Udforsk vores andre linjefag

Er du nysgerrig på mere? Udforsk de andre linjefag og find det, der passer til dig.

Næste besøgsdag er
1. september 2026
CVR 35047719
All rights reserved © Nordfyns Efterskole 2026
Cookiepolitik / Privatlivspolitik
Husk Efterskolernes Dag

Søndag den 27. september 2026

Kom forbi og oplev skolen, mød os
og mærk stemningen.