Har musikken også en speciel plads i dit hjerte?

Kan du slet ikke holde din krop i ro, når musikken spiller? Sidder du og trommer med fingrene eller vipper med fødderne i takt til musikken? Så er dette linjefaget for dig!

På Musiklinjen på vores musik efterskole bliver du en del af skolens band. Uanset om du spiller eller synger, er erfaren musiker eller endnu ikke har lært at læse noder, kan du være med på holdet – og selvfølgelig får du mulighed for at udvikle dit musiske talent. Og det hele foregår i vores spritnye musik- og lydstudie!

Det bedste er, når vi alle sammen spiller sammen og får det til at lyde fedt.

Hør musikerne fortælle om musiklinjen på NFE

Hvorfor valgte de egentlig musik? Hvad vil det sige at have musik som linjefag på Nordfyns Efterskole? Her kan du høre vores elever fortælle om deres oplevelser, og hvordan det er at udvikle sig musisk i et kreativt fællesskab.

Se hele filmen

Musik efterskole spækket med god lyd

På Nordfyns musik efterskole kan du slippe alle dine musikdrømme fri. Slå dig løs på guitar, trommer eller bas og oplev, hvad det vil sige at være en del af et band. Vi spiller mange forskellige genrer, men hovedsageligt rock, pop og dansk musik. Hvis du har et særligt musikønske, er der selvfølgelig også plads til det.

I løbet af linjefaget vil du komme til at spille en masse musik, få udvidet dit akkord- og noderepetoire, lære om lydteknik og lydsæt – og selvfølgelig forbedre dine musikalske evner, så du bliver en endnu bedre musiker.

Du og dit band kommer også til at spille til arrangementer på efterskolen og til den årlige musical, hvor flere hundrede gæster besøger skolen og oplever alt det, vi kan. Det er noget helt særligt at stå på scenen, omgivet af dine bedste efterskolekammerater og spille de sange, du har øvet i flere måneder.

Dreng spiller guitar på musiklinje på efterskole

Nyt musiklokale med faciliteter i top

Bliver du elev på efterskolens musiklinje, får du lov at boltre dig i vores helt nye faciliteter til musik. Vi har både et musiklokale med instrumenter og gode lydforhold – og et nybygget lydstudie, hvor vi kan indspille og nørde med vores egen musik.

Undervisningen foregår selvfølgelig ikke kun i musiklokalet på musik efterskolen. Som en del af faget kommer du til at opleve musikken på nye, anderledes måder. 

Den almindelige undervisning indeholder også enkelte ture, f.eks. til et musikstudie i Odense eller mindre koncerter.

2 piger synger på efterskole med musik

Indtag scenen på vores musik efterskole

Musik er endnu federe, når du deler det med andre. Derfor kommer du også til at dele dine musikalske evner med andre.

Flere gange om året spiller vi koncerter – både på skolen og ude i det danske land. Her får du lov til at prøve kræfter med at stå på en scene og give den alt, hvad du har. Du kommer til at overskride nogle grænser og opbygge et mod, du kan tage med dig i fremtiden.

Mød teamet på NFE

Dedikerede lærere, der skaber fællesskab og læring

Bag hver dag på Nordfyns Efterskole står et engageret og dedikeret team af lærere og personale, der brænder for at skabe et trygt, inspirerende og udviklende miljø for vores elever. Vores lærere kombinerer faglig ekspertise med et personligt engagement, så hver elev bliver set, udfordret og støttet i deres faglige og personlige udvikling. Mød dem her – de mennesker, der gør NFE til et sted, hvor både læring og fællesskab blomstrer.

Har du spørgsmål?

Et efterskoleophold er en stor beslutning, og det er helt normalt at have spørgsmål. Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest får – og giver dig svarene.

På Nordfyns Efterskole bor du i husfællesskaber sammen med både 9. og 10. klasses elever. I deler hyggelige dobbelt- eller 4-mandsværelser og har fællesrum, hvor I kan slappe af, lave lektier eller hygge jer. I løbet af året flytter du hus en enkelt gang, så du lærer endnu flere at kende.

Du kan gå på Nordfyns i både 9. og 10. klasse. Hos os har vi Verdens Bedste 9. klasse, hvor du får alt det, du kender fra en almindelig 9. klasse, men hvor vi også har valgt at ryste posen og give dig mere variation, samme skemastruktur som 10. klasse og forhåbentlig større lyst til at lære.

Du kan også vælge at gå i en almindelig 10. klasse, hvor du har de typiske skolefag og virkelig forbereder dig fagligt på fremtiden. Eller du kan vælge 10P. Vores eksamensfri 10. årgang, hvor vi arbejder med projekter, tværfaglighed og at udbygge vores kunnen mere end blot fagligt.

Alle elever har i løbet af efteråret har en individuel samtale eller er en del af mindre gruppesamtaler med deres vejleder. Samtalens art afhænger af hvor afklaret den enkelte elev er mht. ungdomsuddannelse og videre karrierevej.

På Nordfyns Efterskole kommer du på flere spændende rejser og ture i løbet af skoleåret. Et af årets højdepunkter er den store skitur, hvor hele skolen tager af sted sammen og nyder fællesskabet på tværs af årgange. Derudover venter oplevelsesture rundt i Danmark og linjefagsture, hvor du sammen med dit linjefag får nye minder for livet. 

En almindelig dag på Nordfyns Efterskole starter med morgensamling og herefter undervisning i fag og linjer. Midt på dagen er der frokost og pauser, og eftermiddagen bruges på valgfag, lektier eller aktiviteter. Om aftenen er der tid til hygge, sport, spil og fællesskab i husene. Ingen dage er ens – men fællesskabet er altid i centrum.

Du tilmelder dig via skolens hjemmeside. Her vælger du hvilke årgang, klassetrin og linjefag, du ønsker. Vi ser gerne, at du har været til en fysisk besøgsdag og haft en snak med en af vores lærere, inden du bliver meldt ind på skolen.

Der sker altid noget på Nordfyns Efterskole! Du kan spille musik, bruge hallen, tegne i kunstlokalet, spille fodbold, deltage i kreative projekter eller bare hygge i fællesrummene. Skolen arrangerer også turneringer, temaaftener og events, hvor alle kan være med – både de stille og de vilde.

På Nordfyns Efterskole spiser vi vores måltider sammen i skolens spisesal. Maden er varieret og nærende, og der tages hensyn til allergier og særlige diæter. Vi prioriterer at skabe en hyggelig og social stemning omkring måltiderne, så det bliver en naturlig del af hverdagen og fællesskabet. 

Udforsk vores andre linjefag

Er du nysgerrig på mere? Udforsk de andre linjefag og find det, der passer til dig.

Næste besøgsdag er
1. september 2026
CVR 35047719
All rights reserved © Nordfyns Efterskole 2026
Cookiepolitik / Privatlivspolitik
Husk Efterskolernes Dag

Søndag den 27. september 2026

Kom forbi og oplev skolen, mød os
og mærk stemningen.