12 timer, masser af kilometer og et vigtigt formål 

september 21, 2026

Torsdag den 17. september 2026 løb det årlige 12-timers løb af stablen på Nordfyns Efterskole.

Klokken 8.30 blev dagen skudt i gang med fælles opvarmning og et fællesfoto, mens eleverne stadig så forholdsvis friske ud. Klokken 9.00 gik starten på årets 12-timers løb, hvor eleverne skulle løbe så mange kilometer som muligt og samtidig samle penge ind til Børns Voksenvenner.

Ruten var på 1,75 kilometer. Og så var det ellers bare at tage så mange omgange, man nu kunne.

Allerede i løbet af formiddagen havde eleverne tilbagelagt omkring 1.200 kilometer – altså omtrent afstanden fra Nordfyn til Østrig. SEJT! 

Vejret gjorde bestemt ikke opgaven lettere. Regnen silede ned, vinden tog fat og eleverne blev efterhånden både våde og godt møre. Alligevel blev der ved med at være elever på ruten, som bare tonede derudad.

Da de 12 timer var gået, stod resultatet klart: Over 100.000 kroner er på vej til Børns Voksenvenner (hvis alle sponsoraftaler holder).

I alt blev det til 5556,3 km, hvor 85 af eleverne løb et maraton eller længere! Det er vi både stolte af og imponerede over.

En kæmpe tak til alle elever, sponsorer og hepperne langs ruten for at være med til at gøre dagen til noget helt særligt. Nu glæder vi os til, at sponsorater kan blive til virkelighed – og pengene kan sendes videre til Børns Voksenvenner.

Godt løbet, NFE! 👏

Næste besøgsdag er
28. oktober 2026
CVR 35047719
All rights reserved © Nordfyns Efterskole 2026
Cookiepolitik / Privatlivspolitik