Udtalelser fra elever

Udtalelse fra tidligere elev : Klik her

Elevtale fra Gallafest

Lækker mad og fin opdækning.

Der blev holdt forskellige taler.

Læs Minas tale til eleverne: KLIK HER


Brev fra tidligere elev

Anni Nielsen var elev her på Nordfyns Efterskole i skoleåret 2008/09. Her er hvad hun sendte til os i efteråret 2009.

For et par dage siden besluttede jeg mig for at rydde op i de sidste papirer fra Nordfyns Efterskole. Men efter 10 minutter stoppede jeg, alle papirerne var helt gennemblødte af tårer. Selv efter et halvt år savner jeg stadig efterskolen!


Jeg er sikkert ikke den eneste..

Jeg kan tydelig huske DAGEN hvor det hele startede. Jeg gik og pakkede de sidste tasker med tøj og pludselig begyndte de klassiske spørgsmål at presse sig på. Hvem bliver min roomi? Kan jeg fungere med hende? Hvad vil de andre synes om mig? Er det her overhovedet noget for mig? Og oven i det mente jeg bestemt, at jeg var den eneste der havde det sådan!

Jeg havde fra starten besluttet mig for, at gøre alt hvad jeg kunne for at komme i snak med andre. Jeg havde valgt ikke at tage på efterskole med nogle jeg kendte, så det var nemt for mig at springe ud som ”spørge Jørgen”. Spørgsmålene: hvad hedder du? Hvor kommer du fra? Hvorfor har du så valgt den her efterskole? Kom igen og igen. Men dagene gik og jeg spurgte gud og hver mand. Det var lidt pinligt, da jeg spurgte en person for femte gang, hvad det nu lige var han hed. Men det var jo lige meget, vi var alle i samme båd. Og kun en uge senere kunne jeg tage hjem på weekend og fortælle i timevis om ham og hende, ”og så gjorde vi lige…” og ”nu skal I høre hvad de fortalte...” Det var en helt fantastisk følelse!

Det fede ved den første uge var også, at jeg fik løftet sløret for, at jeg bestemt ikke var den eneste, der følte mig alene den første dag. Alle blev kastet ud på det dybe vand hvor det kunne være svært at bunde, men efter en uge kunne vi allerede svømme.


Nye sider af mig selv

Det fantastiske ved at gå på efterskole var, at jeg fik en masse nye interesser, som jeg ikke vidste jeg havde. Personligt havde jeg aldrig været helt vild med idræt, men nu er jeg afhængig af at røre mig i hverdagen. Det er ene og alene det år på Nordfyns efterskole, der har vist mig en sjovere side af en hård løbetur.

Nordfyns var det helt rigtige sted for mig, som ikke vidste om jeg var til drama, gymnastik eller bare boglig undervisning. Jeg prøvede nogle forskellige valgfag, lige fra basket og testosteron idræt til kor sang. Det var en fed chance for at få prøvet alt muligt af!

Derudover blev jeg nysgerrig helt ud til fingerspidserne. Jeg fik en masse nye venner og chancen for en ny start, for her havde jeg ikke en figur og en fortid jeg skulle leve op til. Det gjorde, at jeg overskred nogle grænser og lavede nogle skøre ting jeg ellers aldrig ville have gjort. At stå på morgenturen klokken 6.30 i et kamelkostume sammen med en veninde, bare for at lave fis med de andre, var nok ikke noget jeg ville have gjort før Nordfyns! Men vi havde det sjovt og griner stadig over det.

Jeg har altid gerne ville prøve at dykke, men har aldrig fået gjort noget ved det. Så en dag kom Peter og fortalte om en frivillig dykkertur ved Kerteminde. Med lidt opbakning hjemmefra (både mentalt og økonomisk) kom jeg af sted. Det var den fedeste tur. Hele oplevelsen sammen med sine efterskolevenner var så unik og spændende.

Noget andet er at have 50 andre unge med på sin ”jomfru-skitur” det gør den meget lettere og sjovere! Så er man frisk på noget anderledes og nyt, skal man klart vælge et år på efterskole.


En ny familie

Det jeg savner mest, er det forhold vi fik til vores lærer, rengøringskonen, køkkenpersonalet og ikke mindst vores venner. Det kan slet ikke sammenlignes med folkeskolen.

Ugen i køkkenet var super hyggelig. Jeg var der sammen med tre andre, der var med på at gøre den til en sjov uge. Så det gik nemt og jeg fik snakket en masse fynsk med køkkendamerne.

Jeg hilste på rengøringskonen, som jeg rent faktisk vidste hvad hed. Og lærerne interesserede sig for min fritid, min hverdag, kærester, søskende og venner. Der var ikke noget som en tirsdag aften med kage og te i opholdsstuen sammen med tøserne og skolens mest nysgerrige lærere. Vi måtte pænt hoste op med, hvem der nu var kærester på skolen, og hvem der måske ville blive det. Min studievejleder blev pludselig min anden mor og hus beboerne blev pludselig femten nye søskende. Det er lidt mærkeligt at tænke på nu, men det var helt naturligt for et halvt år siden.


Åndssvage hverdag

Selvfølgelig kan det hele være lidt hårdt engang imellem. Især i starten kunne min mors madgryder godt være ekstra savnet. Eller når jeg ikke havde været hjemme i en måned, det var rengøringsdag, vasketøjet hobede sig op sammen med lektierne, jeg følte ikke jeg fik snakket med nogle og så regnede det over i købet, jo så kunne det være lidt træls. Sådan nogle dage havde jeg meget få af på det år, resten var den rene fest, der ingen ende ville tage.

Heldigvis havde jeg min roomi. Hun blev hurtigt noget meget vigtigt for mig. Når alt bare var noget møg, snakkede vi lige et par timer inden vi faldt i søvn. Det var alt fra drenge, lærerne, familien, vejret og de nye sko vi diskuterede, og så kunne en af os afslutte dagen med ”sov godt skatter”. Og den dag i dag betyder hun stadig utrolig meget for mig!

Jeg fik også meget støtte hjemmefra, og det var også vigtigt for mig. For valget imellem tante Olgas 85 års fødselsdag og at blive på skolen i weekenden, kunne godt være hård. Men med det samme stod de der med forklaringen, at jeg fik masser af tid til at se tante Olga året efter. Og det gjorde at jeg fik en masse sjove weekender på skolen. Dem kan man ikke få for mange af på sådan et år!


Et nyt menneske og en ny familie

Det jeg har fået med fra året på Nordfyn er selvtillid til at snakke for forsamlinger, selvtillid til at have en mening og ikke følge med strømmen, selvtillid til at springe ud der hvor det er dybt. Udover det har mine forældre fået en meget gladere pige der tør lidt af hvert. Men jeg har også fået en ”rygsæk” fyldt med herlige minder om udlandstur, hyggeaftner, landsstævne, kassekravl, opvisninger, sneboldkampe, sammenhold og meget meget mere. Alle de ting giver mig helt sommerfugle i maven, når jeg tænker på dem. Og sidst men ikke mindst har jeg fået en masse nye venner. De betyder så meget for mig, for det var dem der gjorde mit efterskoleår til det bedste år i mit liv!


Tiden efter

Når jeg kigger tilbage bliver jeg helt varm inden i. Jeg bor ikke så langt fra min efterskole, så jeg har været deroppe en del her efter. Jeg var så heldig at blive spurgt om jeg ville komme og hjælpe Susan med at gøre lidt rent. Og lidt efter var jeg oppe og hjælpe i køkkenet til nogle forskellige arrangementer. Jeg nyder meget bare at komme op på skolen. Det er selvfølgelig hårdt fordi minderne vælter frem, men jeg er der i et andet ærerne, og det er også meget spændende!


Det allervigtigste er at nyde efterskoleåret, for som man siger: sådan et år er væk i løbet af et fingerknips!

Det vil jeg gerne skrive under på, mens jeg fastholder at jeg aldrig ville give mit år væk for noget i verden, for det var noget helt unikt!